Saga Kaupmannahafnar

Þetta er wikibók um sögu Kaupmannahafnar, hún er á dönsku og hentar til kennslu í dönsku á unglingastigi eða áfanga á 1. hæfniþrepi í framhaldsskóla

København[breyta]

København er Danmarks hovedstad og er landets største byområde. Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af øen Amager der bliver forbundet til resten af byen med en række broer og en tunnel. I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen og er et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største lufthavn, Danmarks største banegård og en af de største havne, samt kulturinstitutioner som Parken, Nationalmuseet og Operaen.

Københavns historie i grove træk[breyta]

Vikingetid og middelalder (700-1536)[breyta]

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden. I 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selv om den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere der. Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. Byen blev købstad i 1254, men det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Efterhånden voksede byen sig til rigets største og mest betydningsfulde. Selvom byen var den største i Danmark, boede der dog stadig under 5.000 indbyggere i 1500-tallet. Københavns Universitet blev etableret i 1479, som efter tysk forbillede fik fire fakulteter: Teologi, jura, medicin og filosofi.

Den klassiske periode (1536-1840)[breyta]

Under Christian IV blev havnen udvidet mod nord til Toldboden, og derfra blev der bygget et nyt voldanlæg i en bue uden om Nyboder og Rosenborg til Nørreport. Med dette nye område blev Københavns areal næsten fordoblet. Desuden begyndte der en udvikling af områderne uden for voldene. I 1658 tabte Danmark-Norge i en fredshandling både Skåne, Halland og Blekinge og dermed kom København til at ligge i udkanten af Danmark og ikke i centrum. I 1660 da landet lå i ruiner efter krige mod svenskerne blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Enevælden varede fra 1660 - 1848.

Byens porte blev bevogtede af bevæbnede vagter for at for at sørge for at de bønder der ville sælge varer på markeder betalte lovmæssige afgifter og selvfølgelig også sørge for at uvedkommende ikke kunne komme ind. Portene var lukkede om natten og derfor kunne beboerne hverken komme ud eller ind om natten, uden at skulle betale ekstra afgifter, en slags bestikkelse, eller vente til det blev dag hos vagterne. Til beboernes glæde forsvandt vagterne fra byporten sidst i juni 1856 og både de handlende og byens beboere kunne færdes frit.

Amagerport[breyta]

Amagerport blev ombygget 1724 fordi det var blevet nødvendigt med en fjerde byport efter Christianshavns grundlæggelse og den blev placeret for enden af den nuværende Torvegade. Den var flot udstyret med sandstendekorationer. Den blev nedrevet 1857. Amagerport var den mindste af Københavns porte og nogle gange blev den set som mindre vigtig fordi det kun var Amagerbønderne, med deres grøntsager, som passerede den på vej til markedet.

Nørreport[breyta]

Nørreport var indkørselsport for rejsende fra Norge og Sverige som ankom via Helsingør. Den var også den port rejsende fra det østlige og nordlige Sjælland brugte når de skulle ind til byen. En ældre port blev i 1671 erstattet af en ny port, bygget af Christian V efter tegninger af Lambert van Haven. Denne nye port blev Københavns højeste og mest kunstnerisk udsmykkede byport. Udsmykningen var i sandsten og bestod bl.a. af en kvindefigur på hver side af porten som symbol på gudsfrygt og retfærdighed. Nørreport blev nedrevet 1857 da voldene omkring byen nedlagdes.

Vesterport[breyta]

Vesterport var den mest befærdede af byens porte, da det var denne der anvendtes til almindelig kørsel af varer fra Sjælland. Desuden vendte den ud til den landevej der krydsede Sjælland og endte i Korsør, hvor rejsende fra Fyn og Jylland oftest ankom fra. Lige indenfor porten på venstre hånd befandt Vesterports-vagten. Her skulle rejsende med postvognen henvende sig ved ankomsten til byen for at melde sit navn. På højre hånd lå Halmtorvet, hvor bønderne solgte halm og hø, foruden heste. Den havde også tidligere været benyttet til henrettelser af dødsdømte. Vesterport blev opført i 1583 og senere genopbygget i sten af Frederik 3. i 1668. Port rummet i den nye port var ca. 3¾ meter bredt og godt 4½ meter højt. Porten blev revet ned i 1857 da København ophørte at være en befæstet by. På stedet blev Rådhuspladsen senere anlagt.

Østerport[breyta]

Den oprindelige Østerport lå for enden af Østergade (på det nuværende Kongens Nytorv). Den forsvandt, da byen blev udvidet nord for Gothersgade og erstattedes af en ny port (omtrent ved den nuværende Østerport Station). Man ved ikke helt hvornår denne Østerport blev bygget, men i 1708 blev den genopført af Frederik 4. med en temmelig beskeden udsmykning. I 1857 blev den nedrevet. I december 2010 udgravede arkæologer den oprindelige Østerport på Kongens Nytorv, og kunne således endelig bestemme portens præcise placering, som var et par meter sydligt for Østergade/Strøgets indgang på torvet. I samme anledning fandt man også et udhugget løvehoved, som man regner med har været en del af portens oprindelige udsmykning, datering af fundlagene omkring porten viser at den i stammer fra perioden 1300- til 1500-tallet.

Kort over København i 1728. Voldene er nu fuldt udbyggede, og Nyboder og Christianshavn indlemmet. De med gult markerede bygninger, er de bygninger der brændte under Københavns brand 1728, mens de med blåt markerede bygninger er de bygninger, som yderligere brændte under branden i 1795

I disse tider hærgede der flere pestepidemier, fx i 1711-1712 hvor omkring en tredjedel af byens indbyggere døde.

Der var i denne periode to store by brande i København, i 1728 brændte lige over fjerdedel af byens bygninger og i 1795 fortærede flammerne over 900 hjem. Disse brande betyder at der ikke er mange huse i København fra middelalderen. En del af forklaringen er dog også den at i 1807 bombarderede Den britiske flåde København i 4 dage, briterne ville have den danske flåde og efter 4 dages bombardement fik de fat i flåden. Det tog flere år at genopbygge byen efter alle disse katestrofer.

Den moderne periode (1840->)[breyta]

Da der endelig kom gang i økonomien i Danmark, affødte dette en enorm udvikling i København. De gamle volde blev nedlagt efter en stor koleraepidemi i 1853 hvor henved 4800 mennesker døde af sygdommen. Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000. De nye bydele blev meget forskellige: Frederiksberg og Østerbro blev borgerskabets kvarterer; Nørrebro og Vesterbro blev derimod arbejdernes bydele.

I den 1. verdenskrig var Danmark neutral og derfor blev København ikke særligt påvirket af den, der var dog knaphed på fleste ting efter krigen og stor arbejdsløshed og det vakte uro især i de københavnske arbejderkvarterer.

Byen udviklede sig hurtigt og nærmede sig de omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre hastige skridt og efterhånden blev disse byer til forstæder, denne udvikling medførte også øget behov for kollektiv trafik, bl.a. åbningen af S-togslinjerne fra 1934. Under 2. verdenskrig blev hele Danmark og København med besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse. Efter krigen kom den frie varetilførsel tilbage, og der blev nu lettere adgang til eksotiske varer som nylonstrømper, bananer og fjernsynsapparater. Efter den 2. verdenskrig var der flere og flere der ejede bil og nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet eftersom man ikke længere var ligeså afhængig af den kollektive S-togstrafik som før. Der var i 1960’erne stor opgang i forstæderne men i det indre København nedgangstid både fordi mange af indbyggerne flyttede ud til forstæderne og fordi industrien blev flyttet væk. Det indre København oplevede nedgang indtil der i 1991 blev igangsat en målrettet plan for fornyelse af de gamle slidte arbejderboliger både for at få gang i en økonomisk vækst og for at rette op på den sociale slagside der var opstået i løbet af de forudgående 30 år.

I 2000 blev Øresundsbroen åbnet og derved blev København forbundet med det vestlige Skåne og det blev muligt at bo på den ene side af Øresundet og arbejde på den anden side, noget mange benyttede sig af da huspriserne i København steg meget i løbet af nullerne. Der blev bygget rigtig meget i løbet af nullerne i København, en sand boligboble var i gang og det var nemt at låne penge til byggeri. Man byggede flot og dyrt og boligpriser steg hurtigt, det blev der sat stop for i 2007 og indtil 2009 gik det ikke godt på boligmarkedet som dog de sidste 5-6 år er begyndt at komme sig og priserne er mere stabile nu, et godt tegn på at markedet er langsomt på vej op igen.

Krossapróf[breyta]

Spurningar[breyta]

Af hverju var möguleiki á öðruvísi byggðaþróun í úthverfum eftir seinni heimsstyrjöldina en fyrir hana?
Af hverju var farið á að endurnýja íbúðir í miðbæ Kaupmannahafnar 1991?
Af hverju völdu margir sem unnu á Kaupmannahafnarsvæðinu að búa í Svíþjóð eftir 2000?

Heimildir[breyta]

(Höfundur Valgerður Ósk Einarsdóttir)

	1154
	1254
	1354
	1454

	1477
	1478
	1479
	1480

	1849
	1580
	1640
	1660

	50.000
	100.000
	150.000
	200.000